Image Image

Irritabel Tyktarm

Når maven begrænser dit liv (og hvordan du tager kontrollen tilbage)

At leve med irritabel tyktarm – også kaldet IBS (Irritable Bowel Syndrome) – er som at have en usynlig følgesvend, der konstant påvirker din hverdag. Jeg ved det, for jeg har selv kæmpet med IBS i mange år. Min historie er desværre ikke unik. Jeg oplevede konstant uro i maven, oppustethed, og vekslede mellem forstoppelse og diarré. 

Jeg blev bange for at spise og nervøs for, hvordan min mave ville reagere – det styrede min hverdag og sociale liv. Jeg prøvede at søge hjælp i sundhedssystemet, men der fik jeg stort set kun at vide, at jeg skulle drikke noget vand og tage Movicol. Men det er ikke en løsning. 

Tværtimod kan syntetiske afføringsmidler over tid gøre tarmen slap og afhængig. Derfor besluttede jeg mig for at finde ud af det selv. 

Jeg har betalt rigtig mange penge for tarmprøver, vejledning og eksperthjælp udenom systemet – og den viden, jeg har samlet op gennem årene, vil jeg nu give videre til dig – helt gratis.

Image

Hvad er IBS – og hvorfor opstår det?

 IBS er en funktionel tarmlidelse, hvor tarmen ikke fungerer optimalt, men uden at man kan se skader i tarmen. Symptomerne kan svinge fra dag til dag og inkluderer:

  1. Mavesmerter og kramper
  2. Oppustethed og luft i maven
  3. Diarré, forstoppelse – eller skiftevis begge dele
  4. Følelse af ufuldstændig tømning

Det er en inflammationstilstand, som ikke nødvendigvis kan måles i blodprøver, men som føles tydeligt i kroppen. Mange går rundt udiagnosticeret i årevis og tror, det er “normalt” at have en mave, der slår knuder. Men det er det ikke.

Stress, traumer & nervesystemet spiller en rolle!

Forskning viser, at stress og tidligere traumer ofte har en direkte forbindelse til IBS. Det handler ikke kun om, hvad du spiser – men hvordan du har det i kroppen og sindet. Min tilgang er helhedsorienteret. Jeg tror på, at du er nødt til at arbejde med både den fysiske og mentale del – og især berolige dit nervesystem. Her er nogle mennesker, jeg varmt kan anbefale:

  • Pernille fra Smoon Club: Arbejder med kvindekroppen og kroppens signaler – smoonclub.dk
  • Heidi fra Care Yoga: Kropsterapeutisk yoga, der beroliger fordøjelsen og nervesystemet – careyoga.dk
  • Tanja Becker: Kranio-sakral terapeut, som arbejder blidt med nervesystemet og traumer – tanjabecker.dk

Kontakt Tanja direkte på telefon: 25 77 47 78

Image

Antiinflammatorisk kost – din vigtigste nøgle

Hvis der er én ting, jeg gerne vil understrege, så er det dette: Kosten er altafgørende ved IBS. Jeg troede selv, jeg skulle leve med mine symptomer for evigt, men det ændrede sig, da jeg for alvor begyndte at tage min kost alvorligt. Når du spiser antiinflammatorisk og skånsomt – og undgår de fødevarer, som tarmen ikke kan nedbryde ordentligt – kan du faktisk blive helt symptomfri. Det kræver lidt arbejde, bevidsthed og tilpasning, men det er det hele værd.

Fødevarer, der trigger IBS – og hvorfor du bør undgå dem:

Når du har IBS, er tarmen ofte overaktiv, følsom og ubalanceret. Visse kulhydrater og sukkerarter – kaldet FODMAPs – fermenterer for hurtigt i tarmen, hvilket skaber luft, oppustethed og afføringsproblemer. Typiske fødevarer, der trigger: 

  • Løg og hvidløg (også som pulver): indeholder fruktaner, som giver gas og oppustethed
  • Kål, blomkål, broccoli, rosenkål: skaber svovlgasser og mavekneb
  • Bønner, linser og kikærter: svære at nedbryde → giver luft og uro
  • Æbler, pærer, mango, kirsebær, vandmelon: fruktose og sorbitol → diarré og oppustethed
  • Tørret frugt og juice: koncentreret sukker → maveuro
  • Sødestoffer som xylitol, sorbitol, mannitol: meget afførende
  • Mælkeprodukter med laktose: mange mangler laktaseenzym
  • Hvede, rug, byg: både pga. gluten og fruktaner 
  • Kaffe og alkohol: stimulerer tarmen unødvendigt

Gode fødevarer at inkludere:

  • Dampede grøntsager: gulerod, squash, spinat, fennikel
  • Frugt med lavt FODMAP: blåbær, kiwi, banan, appelsin
  • Kilde til skånsomme kulhydrater: havre, ris, quinoa
  • Laktosefri eller plantebaserede alternativer
  • Urtete: pebermynte, kamille, fennikel
  • Proteiner: økologisk kylling, fisk, æg
  • Sunde fedtstoffer: olivenolie, avocado, mandler (i små mængder)
  • Fermenterede fødevarer: lidt surkål, Vita Biosa, kokos-yoghurt
Image

Produkter og kosttilskud fra Lovingly.dk

Ved oppustethed og luft:

  • i say Oppustethed – reducerer luft i tarmen
  • Vita Biosa – levende probiotika og urter til tarmfloraen 

Ved forstoppelse:

  • Frugt & Fiber – figen, tamarind og rabarber
  • Magnesium Citrat – aktiverer tarmens naturlige bevægelse
  • Psyllium husk – giver fylde og stimulerer tømning

Ved diarré – ekstra muligheder: 

  • Symbioflor eller Probiotic Boost – stabiliserer tarmflora
  • Biosa Digest – særlig variant mod uro og følsom tarm
  • Dr. Muches Darm Gel – lindrende plantegel mod løs mave
  • Aktivt kul (Activated Charcoal) – absorberer væske og affaldsstoffe
  • Glutaminpulver – styrker slimhinder og dæmper inflammation
  • Zink + probiotika – fx Bidro Boost – støtter normal afføring og immunforsvar

Basistilskud ved IBS: 

  • Fiskeolie (omega-3) – dæmper inflammation
  • D-vitamin – styrker immunfunktion og tarmbarriere
  •  Multivitamin uden jern og zink – skånsom til daglig brug

Alt dette finder du på Lovingly.dk – og det er udvalgt med både tarm og hjerte i fokus 💚

Sidste ord – fra mig til dig

Du kan faktisk få det bedre. Ja, du kan blive symptomfri – men det kræver, at du tør tage styringen. Ikke kun over maden, men også over tempoet i dit liv, stressniveauet og hvordan du passer på dig selv. Jeg håber, du kan bruge min historie og de mange råd og anbefalinger. Du behøver ikke gå igennem det alene – jeg er her, og vi er mange. Du fortjener en rolig mave og et liv i balance.


Add a comment