
Sommer, sol og smagfulde drinks!
På vores seneste LIVE havde vi besøg af den skønne Carolina, stifteren af Green Goddess, og sammen sammensatte vi de lækreste sommerdrinks. Friske, farverige og fyldt med gode og nærende ingredienser – perfekt til dig, der ønsker et alkoholfrit alternativ, vil forkæle dine gæster med noget ekstra lækkert på terrassen, eller måske venter dig der er gravid!
Læs med og få opskrifterne på alle vores favoritter – vi lover, du får lyst til at shake med det samme!

Iskaffe m. collagen
Ingredienser:
1 tsk kokospalmesukker
2 tsk instant kaffe
En smule varmt vand (til at opløse kaffe og sukker)
Isterninger
2 dl plantemælk
1 tsk Green Goddess – Marine Collagen – Pure Natural
Sådan gør du:
Start med at opløse instant kaffe, Marine collagen og kokospalmesukker i en smule varmt vand med den lille pisker fra Green Goddess.
Fyld et glas med isterninger.
Hæld din plantemælk over isterningerne.
Tilsæt din kaffe-blanding.
Slut af med at røre godt rundt.
Nyd din forfriskende og hud-boostende iskaffe! 💛

✨ Iced Golden Latte
Ingredienser:
2 dl plantemælk
Isterninger
1 lille tsk Golden Latte-pulver
Sådan gør du:
Start med at blande Golden Latte-pulveret med plantemælken – enten ved at shake det godt i en shaker eller piske det sammen, indtil det er helt opløst.
Fyld et glas med isterninger.
Hæld din gyldne latte over isen.
Servér med det samme og nyd den cremede, krydrede og kølige smag af sommer! 🌞

Vandmelon Slush med Vital Instant Juice 🍉
Ingredienser (til 2 personer):
Frisk vandmelon i tern
2 stk Vital Instant Juice
Isterninger
Sådan gør du:
Kom vandmelon, isterninger og de 2 Vital Instant Juice-sticks i en blender.
Blend det hele godt sammen, indtil du får en kold, cremet og forfriskende drik.
Tip: Har du en vandmelon, der smager af ingenting? Så er det her opskriften, du skal prøve – blendingen booster smagen og giver dig en iskold treat med masser af wow-effekt! 🙌

Grøn Juice med Kokosvand
Ingredienser:
2 dl kokosvand
3 tsk Green Goddess – POWER, Instant Juice (indeholder faktisk hele 2 kæmpe kander grønkål!)
Isterninger
Sådan gør du:
Pisk Green Goddess POWER-pulveret sammen med kokosvandet, indtil det er helt opløst.
Fyld et glas med isterninger.
Hæld den grønne juice over – og nyd en forfriskende og supernem vitaminbooster! 🌿
Perfekt som en let og energigivende drik til varme dage eller som en grøn opkvikker i hverdagen.

Sparkling Energy med smag af Filur-is
Ingredienser:
0,5 tsk Green Goddess – VITAL, Instant Juice
2 stk Green Goddess – HYDRATE, Instant Juice
En smule vand (til at røre ud)
Kold danskvand
Isterninger
Sådan gør du:
Start med at blande VITAL og HYDRATE-pulveret med en smule almindeligt vand – bare nok til at undgå klumper.
Rør eller blend det godt sammen.
Tilsæt kold danskvand og fyld glasset op med isterninger.
Resultatet? En forfriskende, boblende drink med en smag, der minder om en klassisk Filur-is – bare i en sundere, energigivende version! ✨
Add a comment